Avanceret beskyttelse af dine domæner
Indhold
Aktiver DNSSEC
Forhindr misbrug af domæner, der sender/modtager email
Forhindr misbrug af domæner, der ikke sender/modtager email
Aktiver DNSSEC
Kommer snart. Spørg i Kundeservice.
Forhindr misbrug af domæner, der sender/modtager email
SPF
SPF er opsat som standard på Bricksite Mail, men du kan sikre din email yderligere mod misbrug ved at ændre fra ~all til -all til sidst i SPF-recorden.
DKIM
DKIM kan opsættes via selvbetjeningen under Domæner: Klik på de tre prikker ud for domænet, og vælg DKIM management. DKIM ændrer ikke, hvordan du logger ind på mailen; det er et automatisk ekstra sikkerhedslag ved afsendelse og modtagelse. Nogle mailudbydere kan afvise mails fra domæner uden DKIM.
Hvis DKIM allerede er oprettet i DNS, men selvbetjeningen stadig viser, at det ikke er aktiveret, kan visningen være misvisende. Kontrollér, at DKIM-recorden er autentificeret korrekt.
DMARC på ét domæne
_dmarc.maindomain.tld. 3600 IN TXT "v=DMARC1; p=reject; rua=mailto:mail@maindomain.tld; ruf=mailto:mail@maindomain.tld; fo=1;"
En manglende eller forkert opsat DMARC-record kan medføre, at mails fra bestemte afsendere bliver afvist ved modtagelse. Det kan også give leveringsproblemer, hvis afsenderens domæne mangler basale sikkerhedsindstillinger. Når en DMARC-record oprettes eller ændres, kan der gå omkring en time, før ændringen slår igennem; mails, der allerede er afvist, skal derfor sendes igen efterfølgende.
p=reject; (og minimum p=quarantine;), som blokerer for spam og misbrug af dit domæne.DMARC på tværs af domæner
Hvis du har mange domæner, kan du synkronisere DNS–indstillingerne på tværs, så du kun behøver at rette indstillingerne til ét sted.
- På alle sekundære domæner opsættes denne record, som henviser til hoveddomænet:
_dmarc.secondarydomain.tld. 3600 IN CNAME _dmarc.maindomain.tld.
- På hoveddomænet opsættes disse to records. Denne record er den eneste, som behøver at opdateres i fremtiden.
_dmarc.maindomain.tld. 3600 IN TXT "v=DMARC1; p=reject; rua=mailto:mail@maindomain.tld; ruf=mailto:mail@maindomain.tld; fo=1;"*._report._dmarc.maindomain.tld. 3600 IN TXT "v=DMARC1;"
Forhindr misbrug af domæner, der ikke sender/modtager email
MX
MX skal slettes helt, eller udfyldes med et enkelt punktum (.).
SPF
maindomain.tld. 3600 IN TXT "v=spf1 -all"
og*.maindomain.tld. 3600 IN TXT "v=spf1 redirect=maindomain.tld"
DKIM
*._domainkey.maindomain.tld. 3600 IN TXT "v=DKIM1; p=;"
og*._domainkey.*.maindomain.tld. 3600 IN CNAME dkim-reject._domainkey.maindomain.tld.
DMARC
_dmarc.maindomain.tld. 3600 IN TXT "v=DMARC1; p=reject;"
Opdateret den: 14/09/2026
Tak!
