Forhandlerhåndtering og Registranthåndtering ved Punktum.dk
Indhold
Hvis du har et .dk–domæne, så giver Punktum.dk dig to valg: Forhandlerhåndtering og Registranthåndtering. Bricksite og Punktum.dk anbefaler, at du vælger Forhandlerhåndtering, som er den simpleste løsning for dig: Du modtager dermed kundeservice og regninger samlet ét sted — gennem Bricksite. Læs mere om mulighederne herunder.
Forhandlerhåndtering
Med Forhandlerhåndtering kan Bricksite hjælpe dig med dit domæne i hele vores åbningstid, alle ugens dage. Det kræver bare, at du giver os lov til det.
Forhandlerhåndtering har disse fordele for dig:
- Alt foregår gennem Bricksite, og du slipper for Punktum.dk [1]
- Betaling af dit domæne [2]
- Automatiske domæneflytninger
- Opsigelse af domæner
- Genopretning af domæner
- Overdragelse ved ejerskifte
- Opdatering af kontaktoplysninger
- Ventelistehåndtering
- Beskyt dine domæner med DNSSEC med et enkelt klik, så hackere ikke kan kapre forbindelsen til din hjemmeside.
[1] Med meget få undtagelser. Du vil stadig skulle MitID-verificere dig selv gennem Punktum.dk, første gang du opretter domænet.
[2] Betalingskort er påkrævet for at være kunde ved Bricksite. Vi tager mod Dankort, VisaDankort, Visa samt Mastercard.
Registranthåndtering
Såfremt du selv ønsker at stå for alt omkring dit domæne, så vælger du blot Registranthåndtering.
Hvis du vælger Registranthåndtering, så bliver der spærret for, at Bricksite kan hjælpe dig med dit domæne. Du vil på egen hånd skulle stå for flytning, betaling, vedligehold af kontaktoplysninger, ejerskifte og opsigelse af dit domæne. Hvis du oplever problemer, eller har spørgsmål til domænet, så skal du drage kontakt til Punktum.dk, da Bricksite ikke vil have adgang til at kunne hjælpe dig.
Registranthåndtering medfører:
- Du må acceptere at skulle kontakte flere firmaer for at få hjælp med dine domæner og abonnementer
- Du er selv ansvarlig for at betale domænet rettidigt
- Domæneflytninger kræver en aktiv indsats fra din side
- Du skal selv opsige dit domæne rettidigt
- Genoprettelse af domæne ved overskreden betaling mod et gebyr
- Overdragelse ved ejerskifte
- Du vedligeholder selv dine kontaktoplysninger ved Punktum.dk. Bemærk, at forkerte kontaktoplysninger kan medføre sletning af domænet
- Ingen ventelistehåndtering
- Du står selv for at beskytte dit domæne mod hackingangreb.
Yderligere information
Lær mere om mulighederne ved Punktum.dk (eksternt link).
Opdateret den: 28/08/2024
Tak!